Stonelegenderne

Stonelegender

Denne debutroman udkom i April, 2017 – og er det første stykke skønlitteratur som Danny H. L. Nielsen har udgivet. Bogen er en blanding af forskellige genre som inkludere gys, science-fiction, krimi, og drama. Du kan finde en bogtrailer her

Om Bogen

I 1878 vender Jonathan hjem efter sin lange forretningsrejse til Stone Island. Idet han stiger af færgen, mærker han straks, at noget er galt – luften føles t

35588337

ung, og de tjenestefolk, som ikke er stukket af, er skræmte. Da han konfronteres med sine børn, indser han hurtigt, at Howard, Marcus, Elza og Sara ikke længere er de samme, som han forlod. I hans fravær har de leget med kræfter ud over børns forståelse og forstand.

Howard Stone ved, at det var hans skyld. Det var ham, der overtalte de andre til at være med i ritualet som ændrede deres liv. I en desperat søgen på svar krydser han membranen til en ødelagt verden fuld af mystik og fare. Men at finde svar er ikke nok. For Marcus, Elza og Sara har hver fundet deres måde at håndtere mørket på.

I en fortælling, som strækker sig over 130 år, følger vi de fire børn og deres ulykkelige skæbner, mens Howard forsøger at finde svar. Hvad fremkaldte børnene den stormfulde aften i 1878? Hvorfor ældes de ikke som andre? Og hvordan kan det være, at de – som de eneste – tilsyneladende er i stand til at bryde fysikkens ukrænkelige love?

Anmeldelser

Her kan du finde en liste over anmeldelser af bogen, udover det kan man finde en samling af anmeldelser på Goodreads hvor bogen lige nu har en samlet bedømmelse på 3.3/5:

  • Kultur for Unge “Jeg er imponeret over, hvor godt Danny H. L. Nielsen skriver. Først føltes ‘STONE-legenderne’ meget som når Josefine Ottesen beskriver sine sci fi-universer; i særdeleshed i trilogien ‘Det døde land’. Samtidig var der så mange detaljer med i det ret indviklede plot, at jeg også af og til følte, jeg læste Cassandra Clare.”
  • Conni/Bøger og Forfattere “Så hvis der sidder nogle science- fiction læsere der ikke er bange for at få en gysende oplevelse kan jeg anbefale at læse denne bog.”
  • Cocios bøger “Stonelegenderne er en meget spændende bog – med en god fortælling. “
  • http://www.e-pages.dk/ugebladetsydsjaelland/405/20 “Historien er en spøjs gryderet af situationer spredt over 130 år, med lidt 2. verdenskrig og ‘videnskabshorror’, som alt i alt faktisk giver mening og en spændende historie, der minder mest om nogle af de bedste børnebøger – og det er positivt ment.”
  • Bibliotekat “Jeg kan sagtens se potentialet i historien, men jeg ville ønske, at den var blevet bearbejdet mere, havde fået mere plads og eventuelt havde haft flere kritiske øjne på sig”
  • Moeslund Bøger “Handlingen var spot on , og jeg elskede at være i børnenes mystiske univers, hvor vi kun får udleveret få informationer af gangen, som vi så selv skal stykke sammen til en helhed.”
  • Boganmelderen “Stone Legenderne er fuld af mystik, gåder og snirklede personligheder. Og der er vist noget med en toer? Hvis der er, så vil jeg se frem til den”
Advertisements